Forårsinspiration

Jeg går næsten altid i sort. De sidste dages sol har skreget på solpudder på kindbenet og forårs-nuancer.

Så jeg shoppede lidt i weekenden og da jeg var i Amsterdam sidst. En skøn kimono-jakke fra H&M conscious og et par super fede BRIGHT pink hørbukser. Et par lækre Steve Madden pumps i det blødeste læder. Og så en fin mint clutch. Er blevet helt tosset med mint.

London, baby

Med fare for at lyde som Joey fra Venner - så er jeg i London, baby! 

Må indrømme jeg ikke syntes det var pissefedt at skulle afsted. Weekenden havde budt på køre-tur fra Viborg til Nykøbing Falster for at aflevere lilleputten. Mine forældre stod klar med stenbidderogn på ristet brød med creme fraiche og rødløg (Nok cirka min yndlingsspise.) Lørdag formiddag overdrag vi pasningen af lillefisen til mine forældre (gisp, oh ve - første han er blevet passet ude EVER (jaaah, jeg er en pylremor, barnet er snart 14 mdr. og han elsker sin morfar)) Så kørte vi til København for prøve brudekjole (uden mand) hos Jesper Høvring på Frederiksberg. Det var 4. gang jeg prøvede korsagen så nu gør vi klar til at sy skørtet. Jeg elsker, elsker den mand og den kjole. Jeg er så møgforkælet for det er simpelthen en luksus, jeg kun har råd til een gang i mit liv.


Manden og jeg havde en FANTASTISK kærestedag med en meget meget tålmodig mand både var med på udsalg i Stof2000 og i Panduro før vi spiste überlækker thai mad på Wokshop i Ny Adelgade! Måms! Så kærestede vi og flettede fingre i Vinterhaven på Glyptoteket før uret sagde at det var tid til at tage ud til min veninde for at dulle. Er der noget jeg har savnet så er det at dulle med tøserne.. Det er såååå hyggeligt. De her sko? Nej, dem her? Er der for meget kavalergang i denne kjole? What, never, det findes ikke!! Kl. lidt for meget over fashionably late stod vi i døren hos vores 3. veninde som holdt 25-års fødselsdag med alt for meget cava. Det var skønt - og tiltrængt. Kl. 5-et-eller-andet var jeg hjemme i seng og kl. 10 vågnede jeg helt perpleks og med tømmermænd. Sjovt, som man glemmer sådan noget når man ikke har drukket i 2 år! (ja, 2 år!)

Bilen måtte jo mod Nykøbing for at hente en rumpenisse, der havde ædt bedsteforældrene ud af huset. (Fantastisk god appetit, den dreng har hvilket resulterede i diaper-of-the-century midt på motorvejen!) og så afsted mod Billund Lufthavn. Det var altså hårdt. Tømmermænd, knugende afsavn af rumpenisse og på vej i fly (mini-skrammelfly fra Cimber Sterling) til London Gatwick. Vi har noget workshop udenfor London, så vi ankom ret sent til Marriot-hotellet og kunne ikke se en hujende fis. Så da jeg slår gardinet fra næste morgen og har udsigt til en fantastisk travbane og 3 smukke heste, som er i gang med morgen motionen, blev jeg sgu lidt paf. Her er helt fantastisk - its a freaking country club med race-track. Hvor er min store hat?


I morgen aften står den på musical (We will rock you) og så en red-eye tilbage til Danmark. Jeg savner min mand, søn, sofa - og ikke mindst kontordage hvor jeg rent faktisk får noget for hånden modsat når jeg sidder i workshop. Så jeg skrotter de sidste to mødedage. And it feels great. Nok er det London, baby! Jeg drømmer kun om Carl-baby.

Lidt DIY på en torsdag aften...

Vi skal besøge en særlig lille pige på lørdag og hun skal have sine længe ventede julegave og fødselsdagsgave :) Derfor har jeg hæklet et par kort - det er nok ret tydeligt hvilken en, der er til jul :)

Jeg fandt oprindelig opskriften på Kirkesjov: Kirkesjovs DIY Guide

Så er jeg også nødt til at dele min søns fantastisk tegning på noget af-pædagog-pre-udklippet-fastelavnspynt, som han har lavet i vuggestuen som nu er en del af mit stilleben i stuen, er det ikke fint? Billedet er et min mor malede til mig lige efter min morfar døde. Når jeg ser det billede så ved jeg præcis hvad min mor følte og hvordan vores verden var da han døde. Han boede hjemme hos os de sidste 6 mdr. hvor vi alle passede ham - så specielt og fantastisk. Foran står et loppefund til 5 kr - et 'Fruen er i dag...' og så kan man så stille humøret, sur,glad,fornøjet etc. Det sidste er jo Wiinblad, som jeg elsker!

Spelt-krigen!

Hjemvendt fra Amsterdam, endnu en gang. Velkomsten var fantastisk; en lille dreng, der tog sine første skridt! Hold nu op, hvor var det stort! Kæmpe, kæmpe stort! Resten lader noget at ønske. Åndenød og en overnatning på sygehuset med en dreng med falsk strubehoste lagde en dæmper på begejstringen over baby steps. Gudskelov er han ovre det for denne gang - men følelsen af afmagt når ens barn ikke kan få vejret og man ikke kan hjælpe sidder stadig som en knugende fornemmelsen i maven - den slags kun babykys og tid gør bedre. 


Der reflekteres på Frederiksvej. (ja, det er altså dér, vi bor...). Over speltkrigen, over forældreskabet og liv før børn og især livet med børn! På Berlingske kører der en heftig debat (Se her)


Jeg syntes altid det er skønt at blive udfordret på sine valg. Når det er sagt syntes jeg virkelig det er vildt så forskelligt man tager det med at blive mor for første gang. Personligt så er jeg voldsomt træt af tude-litteratur om piger, som er 'Åh så overraskede over hvor hårdt det er'. Voksne piger, som med fuldt overlæg, er blevet gravide, drømmer sig tilbage til øl og smøger (at læse i 'Hvor lagde jeg babyen' af Julia Lahme.) Det er decideret pinlig læsning. 


Jeg er nok også lidt pernitten med nogle ting med Carl  - der er ingen glasmad f.eks. Og det taler jeg gerne om. Højt. Ikke for at prale eller virke overskudsagtig - men fordi det er et ægte tilvalg fra vores side og et opråb om at hjemmegjort mad ikke er besværligt (som min veninde som skriver 'Ret fra Vrangen' sagde, hvem køber øllebrødspulver? Altså at putte pulver i et skål, vand og og så i mikro eller smuldre en skive rugbrød, vand og så i mikro mikro er trods alt det samme tidsmæssigt?). Jeg kan godt fortryde den måde, jeg f.eks. udtrykker min mad-til-Carl-holdning på. Men jeg fortryder ikke det, jeg udtrykte, det gør jeg sjældent. Når det kommer til beslutninger om Carl har jeg en god fornemmelse i maven - og derfor kan jeg distancerer mig i spelt-debatten. Jeg får nemlig ikke akut lyst til at droppe mit arbejde og gå fuldtid derhjemme som Callesen. (Se her)


Det er lidt skægt at læse om Callesen... Jeg er vokset op sådan - min far arbejdede og min søster og jeg var hjemme hos min mor - altid. Jeg har aldrig været i institution, kom i skole som 5-årig da jeg så efterhånden kedede mig derhjemme. Der var dømt fælles lektielæsning med nybagte boller, når jeg kom hjem fra skole og intet kunne være mig mere fjernt end mine skolekammerater, som kom hjem til et tomt hus, når de kom hjem fra skole; kunne man virkelig det?


Helt ærligt? Jeg kunne aldrig finde på det. Ikke fordi jeg er bange for at min mentale formåen ender med kun at række til gu-gu-gah-gah og 'Carl har haft mærkelig afføring'-samtaler. Men fordi det er skide synd for min mand og mit barn. Min far havde et kæmpe ansvar på sine skuldre; han skulle forsørge 3 mennesker. At være utilfreds på arbejdet var ikke muligt - for at miste det og finde et nyt til samme høje løn ville være alt for usikkert når 3 mennesker var så afhængige af en. Og det var dengang, der var god gang i den danske økonomi. Jeg lærte først min far at kende efter min mor døde. (og der var jeg altså 17 år!) Ja, det er den der harske og ubehagelige sandhed, de alle sammen snakker om! Så nej, jeg bliver aldrig stay-at-home-soccer-mom. Forklaring: Min søn skal også kende sin far - en far, der er glad for sit arbejde og ikke sluger kameler i frygt for at miste sit job og indkomstgrundlag. 


I vores familie taler vi ikke om spelt-mødre eller karriere-mødre. Vi tror ikke at en barndom med korte dage, økologisk mad -og tøj og kærlighed er 'Mom's doing'. Det kommer sig af et fællesskab og ansvarstagende for en fælles hverdag. Jeg kunne ikke rejse hvis ikke Axel tog fra. Fact. De dage, jeg rejser er han på - 100%. Han nyder det! (nej, det er ikke noget jeg lyver mig til eller forskønner). Når jeg ikke er hjemme. har han en anden kontakt til Carl som godt ved at mor ikke er der - og derfor er far ekstra-dejlig. Der bliver uddelt mange kram og kys til farmand - og de putter sammen i sengen om morgen. Når jeg er hjemme, er det mig, der får kys og kram for jeg har lidt af en mamma's boy :) I vores familie taler vi ikke om spelt-mødre eller karrieremødre - i vores familie taler vi om forældreskab. 


Til slut et billede af min skønne dreng til fastelavn i hjemmegjort klovne-udstyr.

'It's Dutch'

... er ikke et kvalitetstempel, har jeg fundet ud af.
Skik følge eller land fly - og det gør vi så når vi gang på gang prøver noget god 'hollandsk spise' som f.eks. utroligt mærkeligt vaffel-kugler med udefinerbar smøreost serveret på KLM flyet. Eller de skønne 'Brotchen Kroketten' jeg har fået til frokost, som bedst kan beskrives som utroligt ringe papbrød med en friturestegt pølse med indmad af kartoffelmos - serveret med sennep.


Nej, det bedste mad, jeg har fået i Amsterdam til dato har været på henholdsvis en kinesisk og indonesisk restaurant. Det var tilgengæld også weltklasse - især når man har kinesiske arbejdsvenner med som bestiller de helt rigtige ting inkl. lækker varm grøn the - og forklarer god bordskik i Kina (ikke noget med at pege med de spisepinde eller klonke glas!)

Det kribler...

..helt vildt for at komme igang med at dele en masse syslerier med Jer - men istedet tager jeg mig selv i at pakke igen igen igen. Rejser til Amsterdam i nat kl. 02.00 og kommer først retur torsdag. Det eneste gode er at fly-tid sagtens kan bruges på at hækle (har planer om bukser med lapper på knæene af hæklede spejl-æg ala disse jeg hæklede som legemad). 

Jeg har den skønne Elsebeth Gynther-bog og der er så mange skønne ting i den, har syet en del af det og nu er det så elastik-bukserne, der står for tur. (Jeg plejer ellers at tegne mine egne mønstre men nu prøver jeg dem fra bogen :)). Så jeg vil pakke videre (carry-on luggage, always - når man rejser meget går man helt Up in the Air-agtig tilværks ala George Clooney og pakker kun the essentials. (som for eksempel tre par sko til fire dage.. just saying...))

Her er jeg!

Så fik jeg også hoppet med på blog-bølgen.

Jeg hedder Anna, jeg er 24 år gammel, gift med Axel på 32 år og mor til Carl Johannes på 1 år (Dec. 2010). Vi bor i Viborg i en skøn muremestervilla (men drømmer om at bygge selv). 


Jeg arbejder for en stor danske virksomhed - jeg rejser rigtig rigtig meget (ca. hver anden uge pt) så det er en udfordring for hjemmelivet - og alt det kreative, jeg gerne vil sysle om. Jeg syer og hækler  - samt knytter armbånd. Jeg maler også lidt og laver andre sjove projekter. Pt. er jeg mest optaget af at planlægge vores bryllup som skal afholdes i august. Vi er allerede gift på rådhuset men nu skal vi i kirken :)


Bloggen hedder CarlsCandy - ikke fordi min søn får slik, det gør han så absolut ikke, men fordi mine krea-sysler typisk er dedikeret ham :)