søndag den 20. oktober 2013

Workshop i Kvpls Forsamlingshus

Her er lidt billeder fra workshoppen i lørdags - en super hyggelig dag!
Mette Holm Møller-Ramussen fra Memora Consulting havde gratis stillet sig til rådighed for lokale borgere og andre interesserede fra landsbyerne.

Oplægget var:
'Gør nærområdet endnu mere levende. Men hvordan? Få input, sparring og nye ideer til arbejdet med jeres egen borgerplan, og til jeres arbejde med at gøre nærområdet endnu mere interessant og inspirerende.

Anna Engbæk Schmidt, lokalpolitiker (K), og Mette Møller-Rasmussen, ejer af kommunikationsvirksomheden Memora Con...sulting, kommer med indspark og inspiration til debatten og arbejdet på denne gratis workshop. Her får I muligheden for at åbne op for konkrete tiltag og tage nye tanker med i arbejdet med j...
eres nærområder.
Udvikling i landsbyerne kommer ikke af sig selv; politikeren i byrådet bærer en stor del af ansvaret – men drivkraften bag udviklingen ligger hos de lokale i byen. Derfor inviterer vi til gratis workshop, hvor I kan arbejde målrettet med netop jeres borgerplan med støtte fra Mette Møller-Rasmussen.

Træk i ”arbejdstøjet” og vær med til at inspirere hinanden til nye ideer og tiltag. Hvorfor ikke lære af hinanden?
Det er ofte få ildsjæle i landsby, der trækker de store læs – og at netværke på tværs kan skabe inspiration og støtte, så man ikke behøver at ’genopfinde den dybe tallerken’ i ens egen landsby, men kan drage nytte af andres erfaring. '
 
Arrangementet var desværre ikke så velbesøgt, som vi havde håbet - og derfor vil jeg nu på roadtrip rundt i de små byer. Vi starter i Sdr. Rind, hvor der er foreslået et biogasanlæg midt i Faldborgdalen, utroligt smukt skovområde!!! Det er borgerne jo ikke vilde med,og er gået sammen for at skrive høringssvar til kommune og påvirke beslutningstagerne. Det vil jeg gerne støtte op om!
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar