fredag den 30. marts 2012

Keeping up with the vintage!

Det har ulmet i mig i noget tid. Det her med genbrugsguld. Jeg ELSKER at gå i genbrug og gør det rigtig meget.. men på den jyske måde. Den måde hvor 90% af en genbrugsforretning er noget hø og man skal helst rode i store stakke for at finde guldkornene. Længe. 


Så jeg er med på at der kan gå hype i det gode genbrugsfund - og at de så kan stige i værdi, fordi det er nogle lækre sager, som det er få af. Udbud og efterspørgsel. Jeg har læst på handleren, jo. Alligevel gibber det lidt i mig når jeg ser priserne på f.eks. Kronjyden krydderi-krukkerne. Jovist, de er super fine, men er de så fine at man vil give mange hundrede kroner for en enkelt af dem, fordi det lige er en speciel sjælden farve? Eller er de blevet en smule hyped og man derfor sender nogle specielle signaler til sine med-bloggere hvis man har sådan nogle? Sådan; 'Se her, jeg har fingrene i noget sjældent - jeg er ikke sikker på, hvor meget jeg egentlig gerne ville have dem  - men de er sjældne og ergo, har jeg dem'... 


Jeg er til genbrug på den jyske måde. Hvor man roder i dyngerne og finder seje sager som koster fra 2 kr. til 20 kr. En sjælden gang stiger prisen til 50 kr. men det er også maks. Jeg forstår mig ikke på Københavnsk genbrug - og slet ikke på priserne..

1 kommentar:

  1. Jeg har samme tanker som dig her!
    Er super heldig at have et sæt sengetøj med de berømte elefanter fordi det har overlevet min egen barndom. Har brugt det til alle 3 børn og fik et chok da jeg opdagede hvor populært det er! Men tænker lidt (hmm) nu hvor det bliver reproduceret, for er det så ligeså sjovt???
    Mht Kronjyden så synes jeg også at de er rigtig flotte, men jeg nyder bare at se på andres samlinger. Jeg samler på Erik Kold dåserne fordi de er retro-fede, passer ind i mit hjem og super praktiske til opbevaring :)
    Men ja de sjoveste er at finde det JEG synes er fedt og det JEG kan bruge.

    SvarSlet