onsdag den 2. januar 2013

New year og nye vaner?

Så blev det 2013 og det er jo så populært med de dersens nytårsforsætter. Vi har også nytårsforsætter herhjemme; Axel har proklameret at være mindre bister.. Ja, bister. Bister, når fruen i huset ikke har forseglet Mammen-grube-osten korrekt  - eller har glemt at vi allerede har åbnet een mælk. Jo, for alle andre lyder det her måske ikke som et særligt stort nytårsforsæt; men her i huset er det KÆMPE store sager og jeg ser meget frem til 'First Encounter' med en ukorrekt indpakket spegepølse og se ham kæmpe med ikke at være bister. Modsat har jeg så lovet mere sex.Altså jeg er jo gravid, så han er selv ude om at det i så fald bliver med Fru Hvalros. He did it to me.

Og det går fantastisk med den der bule. Det er en lille pige, vi venter denne gang! Navnesnakk...kampen går stadig herhjemme. I dag proppede vi hoppegrisen (som har voldkedet sig de sidste mange dage) i vuggestue og skred på restaurant og spiste pænt og med begge hænder. Axel forsøgte at sælge mig mit favorit pigenavn for at jeg så ville føde på sygehuset fremfor herhjemme. Hold kæft, hvor er vi voksne!

Vi får det vildeste forår.. Vi har sgu solgt vores hus. (tør jeg godt sige, der er frist på fredag!) 43 dage har det taget, vi er så glade! Så d. 1.3 skal vi bo lidt udenfor Viborg - husbilleder kommer snarest.
Det er egentlig perfekt timing.I og med jeg er så mega gravid har den fine forårsmode ikke det store at skulle have sagt - so for at quote Carrie; 'I am cheating on fashion with furniture'.  Forvent mange posts med indretnings-spam-lir-inspirations-hjælp-mig-med-at-finde-denne-i-gul-indlæg.

2012 var fantastisk - 2013 bliver endnu bedre!!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar