torsdag den 7. november 2013

Give-away!

Min veninde, Mette, der ejer Memora Consulting, et kommunikationsbureau, er også særdeles kreativ. Hun maler mange flotte billeder - også disse farverige ugler! Det er altså ikke et tryk men ægte maleri, som du nu har mulighed for at vinde i denne give away, som bliver udtrukket d. 19. November (valgdagen, of course :))

Billedet i give-away'en er ikke en kopi af disse, der er ikke to at Mettes ugler, der er ens - men princippet er derefter - og så med et fint statement 'Live Life Green'. Jeg ER jo konservativ, grøn er jo partifarven, og mine mærkesager dækker jo især klima og miljø. 

For at være med skal du, hvis du har din egen blog, linke til denne give-away - men vigtigst af alt skal du smide en kommentar, hvor du fortæller lidt om, hvad du tænker om kommunalvalget, om du har tænkt dig at stemme - og hvilke politiske emner, der optager dig. 






lørdag den 2. november 2013

Svar fra Natholdet

Så er der svar fra Natholdet!

Jeg skrev dette til Natholdet:


Kære Nathold,

ja, min plakat var jo til skue i programmet fra i aftes - og jeg synes, jeg er nødt til at skrive til Jer.
Da vi var rundt for at tage billeder til diverse materiale kom køerne op til os, og og var ved at spise min kjole. Billederne er taget i Nørreådalen på min hjemegn, Tapdrup (ved Viborg) så det er altså ikke bare tilfældige køer, stjålet fra en billede-database. (Se billederne vedhæftet og ja, jeg har fået kommentaren om 'Dobbelt-yver' før!!! )
Mvh. Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Byrådskandidat for De Konservative

(havde vedhæftet tre billeder - det sidste han henviser til er det hvor jeg står på træstubben med koen er under, kan ses i mit album)

Svaret var:
Hej Anna. Tak for din besked! Vi kan godt se, at vi har bedømt billederne forkert. Vi er nok blevet snydt af redigeringen. Vi er tossede med billederne - Jeg vil dog sige, at jeg personligt havde valgt det sidste billede Held og lykke med valget! Mvh Mikkel og resten af Natholdet Redaktionen.

tirsdag den 29. oktober 2013

Hvad ved du om arbejdslivet?

Jeg er blevet spurgt, hvad jeg ved om arbejdslivet; jeg kan fortælle lidt om mit eget arbejdsliv. Da jeg gik i folkeskolen, arbejdede jeg for Diana Jagtrejser/Limpopo Travels i Svendborg, hvor jeg sørgede for at sende kataloger ud, samt hjælpe til på messer. Da jeg læste i Århus stod jeg i butik (Bahne hed det først og senere Sinnerup) i Århus; et job, jeg var meget glad for. Senere fik jeg studiejob hos Mercuri Urval, rekrutteringsbureau, hvor jeg arbejdede indtil jeg blev færdig med min uddannelse. Efter endt uddannelse fik jeg job hos LEGO i Billund, hvor jeg sad i rekrutteringsafdelingen. Her arbejdede jeg med IT-systemet SAP (implementernig af dette). Det ledte til mit nuværende job hos Grundfos i Bjerringbro, hvor jeg har været en del af det projekt, der implementerede nyt SAP IT system i vores HR-afdelinger i hele verden.

Jeg har været utrolig priviligeret, at kunne få job så hurtigt efter end uddannelse; jeg kan se hvor meget medstuderende kæmper for ansættelse i et svært marked. Det gør mig rigtig ondt, og jeg vil gerne se mere ind i hvordan vi i Viborg Kommune kan gøre mere for at skabe arbejdspladser. Især tror jeg, vi skal sørge for at mindre byer kan beholde deres byzone-status. Mister de den, og bliver landzone, kan det være rigtig svært at få godkendelse til f.eks. at starte en industrivirksomhed.

Jeg tager derfor min erfaring fra det private erhvervsliv med mig ind i Viborg Byråd, skulle jeg være så heldig at blive valgt ind. En erfaring om benhårde prioriteringer i et svært marked med fokus på at gøre det rigtige.

mandag den 28. oktober 2013

Vandalisme

700 plakater. 700!!! Så mange plakater har min kollega, Rasmus Jarlov, opstillet i Købehavn, fået revet, hevet og på anden vis ødelagt. Det er simpelthen så ærgeligt, forkasteligt, anti-demokratisk og godt jysk TRÆLS! 
  
Jeg har desværre også oplevet at få nedtaget plakater, faktisk her i Tapdrup, kun få timer efter de var sat op. De er taget 'fra jorden,(eller med kort wienerstige) så de plakater, der hænger længere oppe sidder stadig. (og vi var over de 2,3 meter fra underste kant). Plakaterne er tydeligt revet over- og andre klippet ned, og placeret ved hoveddøren ved vores vælgerforeningsformand, der også bor i byen. (Dette kan dog være en sød sjæl, der har fundet plakaten på jorden, og ved hvor vælgerforeningsformanden bor, i så fald tak!).Vi politikere, elsker altså ikke plakater - men sådan er det politiske game altså i 2013.Vi kæmper fortsat for at få ændret reglerne, således at vi måske i næste valgkamp istedet får digitale plakater elle andre løsninger, der ikke spilder så mange ressourcer; altså hverken vores tid, penge eller går udover vores miljø!